Bevægelse    

Bevægelse 
 
"Et barn som bevæger sig meget er mere glad, føler sig mindre ensom, har lettere ved at danne venskaber, får styrket dets selvværd og trivsel".
 
Når barnet bruger kroppen, bruges dets sanser. Det oplever, gør sig erfaringer, bearbejder og handler ud fra disse erfaringer. Disse kropslige erfaringer danner grundlag for og påvirker hele barnets videre udvikling. Både barnets fysiske, psykiske, intellektuelle, sproglige og sociale udvikling.
I vores hus er det de voksnes opgave at være med til skabe rammerne omkring børnenes leg.  Vi skal skabe et miljø der stimulerer, udfordrer og vækker børnenes bevægelses lyst. 
 
Derfor er vores hus indrettet inde og ude, så børnene har mulighed for, at bruge kroppen på mange forskellige måder. Vi er et hus med åbne stuer som giver børnene mulighed for, at bevæge sig mellem de forskellige rum.   
Vi er et hus med aktive voksne, der er rollemodeller og igangsættere, men også et hus hvor vi bygger videre på børnenes idéer og indgyder dem motivation og lyst til at være i bevægelse.
 
Vi har:
 
  • En dejlig legeplads hvor der er mulighed for mange gode aktiviteter, både sommer og vinter. Eksempelvis vores fantastiske tumlebakke, som om sommeren er et godt sted at trille ned af, lege på og et godt sted for vores geder at græsse, og om vinteren en fantastisk kælkebakke. 
  • Ugentlig bruger vi skolens gymnastiksal i vinter halvåret
  • Et stort indendørs pølerum, indrettet i forhold til årstiden
  • I sommerhalvåret bruger vi vores nærmiljø, vi besøger legepladser, er på trafikture, busture hvor vi besøger biblioteket, andre institutioner mm.
  • Børnene har fri adgang til finmotoriske redskaber som sakse, blyanter, farver og forskellige materialer.
 
"Vi er et hus i bevægelse, her er plads til nytænkning, udvikling og forandring".
 
 
 

 


Side fra Net For Dig